Summary

Endoskopisk Endonasal Trans-sphenoidal tilgang: Minimalt invasiv kirurgi for hypofyse adenomer

Published: January 17, 2018
doi:

Summary

Formålet med dette papir er at beskrive de forskellige trin af endoskopisk endonasal tilgang til sella turcica.

Abstract

Endoskopisk endonasal trans-sphenoidal kirurgi er blevet guld standard for kirurgisk behandling af hypofyse adenomer og mange andre hypofyse læsioner. Forbedringer i kirurgiske teknikker, teknologiske fremskridt og indarbejdelse af neuronavigation har gjort denne operation minimalt invasiv. De komplikation af denne operation er meget lav mens fremragende resultater er konsekvent opnået gennem denne tilgang.

Dette papir fokuserer på den trinvise kirurgiske tilgang til hypofyse adenomer, som er baseret på personlige erfaringer, og oplysninger om de opnåede resultater med denne minimalt invasiv kirurgi.

Introduction

Indførelsen af endoskopiske teknikker til kraniet basen kirurgi har markant forbedret resultaterne af kraniet basen kirurgi når de anvendes i sig selv eller som et supplement til standard microsurgical metoder. Endoskopisk endonasal tilgang blev oprindelig indført for at behandle sellar læsioner1, men i løbet af de sidste to årtier anvendelser af denne teknik har udvidet takket være betydelige teknologiske forbedringer og øget kirurgisk erfaring . Den endoskopiske tilgang er nu også anvendes til læsioner af anterior og antero-lateral kraniet basen gennem udvidede midterlinjen og paramedian tilgange. Tilgange fra det forreste kraniet basen til odontoid er nu sikkert udføres i mange specialiserede centre med tilfredsstillende resultater2,3,4,5.

Endoskopet giver faktisk en direkte visualisering af læsion gennem en naturlig adgang uden at krydse vigtigt neuro-vaskulære strukturer. Flere anmeldelser har vedvarende sikkerhed og relative fordele ved endoskopiske procedurer over traditionelle mikroskop-baserede tilgange og bekræftede, at de store resultater, såsom omfanget af tumor resektion og ændringer i hormonal niveauer, ikke var forskellige mellem de to tilgange. Men neurologiske komplikationer, udløsende gang og indlæggelse længde samt patienternes postoperative ubehag, var betydeligt lavere med endoskopiske tilgang6. Ifølge en provokerende publikation, selv en mindre erfaren kirurg kan opnå et lignende resultat med en fuldt endoskopisk teknik som en meget erfaren kirurg ved hjælp af en mikroskopisk teknik i en kohorte af ikke-fungerende hypofyse adenomer7.

Endoskopisk endonasal trans-sphenoidal tilgang er faktisk bredt anbefales til sellar læsioner, selv i tilfælde af hule sinus invasion eller suprasellar forlængelse. Hvis filtypenavnet suprasellar er meget vigtigt, kan en fuldt endoskopisk to-iscenesatte procedure udføres, mens de venter for den naturlige nedstigning af rester8. Hvis mellemgulvet er meget stram (“talje tegn”), en transkranial tilgang kan udføres for at behandle suprasellar komponent9. Hvad angår invasion af hule sinus, endoskopisk teknik synes at være overlegen i forhold til mikroskopiske teknikker til Knosp klasse 2 og 3 ikke-fungerende hypofyse adenomer10og endoskopisk endonasal inspektion kan hjælpe til at opdage den invasion af hule sinus11.

Faktorer, der kan hæmme en endoskopisk radikal excision er: tumorer udvide ovenfor og lateralt for arteria supraclinoid intern eller tilstedeværelse af “kysse carotiderne”, en asymmetrisk subfrontal udvidelse, tumorer nå foramen af Monro eller fibrøst tumorer invaderer de omkringliggende cerebral parenkym9. I disse komplicerede sager, kan blive foreslået en kombineret transkranial tilgang til patienten. Også er pneumatization af sphenoid sinus en vigtig faktor ved gennemførligheden af operationen, fordi conchal type bihuler render den endoskopiske tilgang mere udfordrende12.

Gennem deres personlige erfaringer med cirka 500 endoskopisk endonasal tilgange til hypofyse adenomer beskriver forfatterne her de forskellige faser af tilgangen til hypofyse tumorer. Operationen kan opdeles i tre hovedtrin: nasale, den sphenoidal og den sellar fase. De er udført gennem et fuldt endoskopisk procedure. Kohorten her beskrevet inkluderet patienter med mikro eller makro-adenomer med en variabel forlængelse til hule sinus, til sphenoid sinus eller suprasellar plads. Både velfungerende og ikke-fungerende adenomer var inkluderet.

En fuldt endoskopisk procedure kan også udføres for en række andre læsioner f.eks craniopharyngiomas, hypofyse metastaser, clival chordomas eller petro-clival meningiomas. Men disse sygdomme kræves ofte bredere tilgange og beskrivelsen af disse varianter går ud over formålet med dette papir.

Indikation

Proceduren beskrevet her er hypofyse adenomer (fungerer eller ikke-fungerende). En suprasellar udvidelse var ikke en kontraindikation for proceduren, heller ikke var udvidelse eller invasion af hule sinus. Pneumatization sphenoidal sinus og orientering af septa sphenoidal sinus blev analyseret på pre-op CT-scanning. Også orientering af synsnerven og den interne halspulsåren var vigtige faktorer til at planlægge den kirurgiske strategi.

Denne kirurgiske teknik kan også være nyttige for andre tumorer placeret i sellar region som craniopharyngiomas13, symptomatisk Rathke kløft cyster, hypofyse metastaser14eller lymfomer15. Andre læsioner kan også være kontaktet gennem den endoskopiske tilgang, som meningiomas sellar mellemgulvet eller en sphenoidal planum, meningiomas petro-clival regionen og clival chordomas5,16, og epidermoid eller Dermoid cyster af den prepontine cisterne. I disse tilfælde, men er en bredere tilgang nødvendig.

Protocol

Protokol her illustreret følger retningslinjerne i den menneskelige videnskabsetisk komité på University Hospital i Lausanne. Bemærk: Den procedure, der er forklaret her er fokuseret på den klassiske tilgang udført for hypofyse adenomer. 1. Præoperative protokol Systematisk udføre en præoperativ kraniofaciale CT-scanning og Mr, sammen med de Endokrinologiske og oftalmologisk vurderinger. 2. positionering og anæstes…

Representative Results

Siden 2009, har vores hypofyse program udviklet sig til et punkt, hvor en fuldt endoskopisk endonasal tilgang har været anvendt til behandling af hypofyse tumorer med fremragende postoperative resultater. Fra 2009 til 2016 drives af to senior kirurger (FTU og MM) 473 patienter med hypofyse adenomer gennem en fuld endoskopisk teknik. Histologi er nærmere beskrevet i tabel 1: de fleste af disse tilfælde var ikke-fungerende hypofyse adenomer (57%) (Fi…

Discussion

For størstedelen af hypofyse tumorer, er kirurgi stadig den første-linie behandling i tilfælde af symptomatiske patienter19,20. Kun for prolaktin (PRL)-secernerende adenomer, første-linje behandling er dopaminagonister og kirurgi er valgt sekundært Hvornår medicinsk behandling Fejler21.

Siden indførelsen af endoskopet inden for kraniet basen kirurgi i begyndelsen af 1990 ‘s22,…

Disclosures

The authors have nothing to disclose.

Acknowledgements

Vi vil gerne takke endokrinologi enhed og operative værelse holdet for deres hjælp og støtte i forbindelse med forvaltningen af disse patienter. Vi har ikke nogen finansieringskilde for dette arbejde eller interessekonflikt.

Materials

The StealthStation surgical navigation system Medtronic ENT Fusion Software 9733652
4-mm 18cm 0° rigid endoscope Karl Storz 28132AA
4-mm 18cm 30° rigid endoscope Karl Storz 28132BVA
4-mm 18cm 45° rigid endoscope Karl Storz 28132FVA
Suction Tube Karl Storz 28164XA
Coagulation Cannulas Karl Storz 28164MXB
Bipolar Forceps Karl Storz 28164BDB
Kerrison Bone Punches Karl Storz 28164MKA
Kerrison Bone Punches Karl Storz 28164MKB
Kerrison Bone Punches Karl Storz 28164MKC
Ring Curettes Karl Storz 28164RN
Ring Curettes Karl Storz 28164RO
Ring Curettes Karl Storz 28164RI
Ring Curettes Karl Storz 28164RG
Ring Curettes Karl Storz 28164GLL
Ring Curettes Karl Storz 28164GLR
de DIVITIS-CAPPABIANCA Scalpels Karl Storz 28164M
Forceps Karl Storz 28164TD
High-speed drill Midas Rex Medtronic 1898430
Hemostatic agent Floseal, Baxter 1503350
Fibrin sealant Tisseel, Baxter 600065
CT Lightspeed GE medical systems, Milwaukee, WI, USA
Carestream Vue PACS Carestream Health, Rochester, NY, USA
3-Tesla Siemens Tim Trio scanner Siemens AG, Erlangen, Germany

References

  1. Carrau, R. L., Jho, H. D., Ko, Y. Transnasal-transsphenoidal endoscopic surgery of the pituitary gland. Laryngoscope. 106 (7), 914-918 (1996).
  2. Kassam, A. B., Gardner, P., Snyderman, C., Mintz, A., Carrau, R. Expanded endonasal approach: fully endoscopic, completely transnasal approach to the middle third of the clivus, petrous bone, middle cranial fossa, and infratemporal fossa. Neurosurg Focus. 19 (1), E6 (2005).
  3. Jouanneau, E., et al. The endoscopic endonasal approach to the Meckel’s cave tumors: surgical technique and indications. World Neurosurg. 82 (6 Suppl), S155-S161 (2014).
  4. Essayed, W. I., et al. Endoscopic endonasal approach to the ventral brainstem: anatomical feasibility and surgical limitations. J Neurosurg. , 1-8 (2017).
  5. Messerer, M., et al. Extended endoscopic endonasal approach to clival and paraclival tumors: Indications and limits. Neurochirurgie. 62 (3), 136-145 (2016).
  6. Rotenberg, B., Tam, S., Ryu, W. H., Duggal, N. Microscopic versus endoscopic pituitary surgery: a systematic review. Laryngoscope. 120 (7), 1292-1297 (2010).
  7. Zaidi, H. A., et al. Comparison of outcomes between a less experienced surgeon using a fully endoscopic technique and a very experienced surgeon using a microscopic transsphenoidal technique for pituitary adenoma. J Neurosurg. 124 (3), 596-604 (2016).
  8. Juraschka, K., et al. Endoscopic endonasal transsphenoidal approach to large and giant pituitary adenomas: institutional experience and predictors of extent of resection. J Neurosurg. 121 (1), 75-83 (2014).
  9. Pratheesh, R., et al. The current role of transcranial surgery in the management of pituitary adenomas. Pituitary. 16 (4), 419-434 (2013).
  10. Messerer, M., et al. Evidence of improved surgical outcome following endoscopy for nonfunctioning pituitary adenoma removal. Neurosurg Focus. 30 (4), E11 (2011).
  11. Zoli, M., et al. Cavernous sinus invasion by pituitary adenomas: role of endoscopic endonasal surgery. J Neurosurg Sci. 60 (4), 485-494 (2016).
  12. Hamid, O., El Fiky, L., Hassan, O., Kotb, A., El Fiky, S. Anatomic Variations of the Sphenoid Sinus and Their Impact on Trans-sphenoid Pituitary Surgery. Skull Base. 18 (1), 9-15 (2008).
  13. Frank, G., et al. The endoscopic extended transsphenoidal approach for craniopharyngiomas. Neurosurgery. 59 (1 Suppl 1), ONS75-ONS83 (2006).
  14. Cossu, G., Daniel, R. T., Leviver, M., Sykiotis, G., Messerer, M. Pituitary metastasis and the role of CSF pulsations in secondary displacement after surgery. Journal of Neurology and Neurosurgery. 3 (2), (2016).
  15. Tarabay, A., et al. Primary pituitary lymphoma: an update of the literature. J Neurooncol. 130 (3), 383-395 (2016).
  16. Dehdashti, A. R., Karabatsou, K., Ganna, A., Witterick, I., Gentili, F. Expanded endoscopic endonasal approach for treatment of clival chordomas: early results in 12 patients. Neurosurgery. 63 (2), 299-307 (2008).
  17. Alfieri, A., Jho, H. D., Tschabitscher, M. Endoscopic endonasal approach to the ventral cranio-cervical junction: anatomical study. Acta Neurochir (Wien). 144 (3), 219-225 (2002).
  18. Trouillas, J., et al. A new prognostic clinicopathological classification of pituitary adenomas: a multicentric case-control study of 410 patients with 8 years post-operative follow-up. Acta Neuropathol. 126 (1), 123-135 (2013).
  19. Kuo, J. S., et al. Congress of Neurological Surgeons Systematic Review and Evidence-Based Guideline on Surgical Techniques and Technologies for the Management of Patients With Nonfunctioning Pituitary Adenomas. Neurosurgery. 79 (4), E536-E538 (2016).
  20. Lucas, J. W., et al. Congress of Neurological Surgeons Systematic Review and Evidence-Based Guideline on Primary Management of Patients With Nonfunctioning Pituitary Adenomas. Neurosurgery. 79 (4), E533-E535 (2016).
  21. Teixeira, M., Souteiro, P., Carvalho, D. Prolactinoma management: predictors of remission and recurrence after dopamine agonists withdrawal. Pituitary. , (2017).
  22. Cappabianca, P., de Divitiis, E. Endoscopy and transsphenoidal surgery. Neurosurgery. 54 (5), 1043-1048 (2004).
  23. Jho, H. D., Carrau, R. L., Ko, Y., Daly, M. A. Endoscopic pituitary surgery: an early experience. Surg Neurol. 47 (3), 213-222 (1997).
  24. Borg, A., Kirkman, M. A., Choi, D. Endoscopic Endonasal Anterior Skull Base Surgery: A Systematic Review of Complications During the Past 65 Years. World Neurosurg. 95, 383-391 (2016).
  25. Buchfelder, M., Schlaffer, S. M. Novel Techniques in the Surgical Treatment of Acromegaly: Applications and Efficacy. Neuroendocrinology. 103 (1), 32-41 (2016).
  26. Shirakawa, M., Yoshimura, S., Yamada, K., et al. Effectiveness of Endoscopic Endonasal Transsphenoidal Surgery Using a Neuronavigation: Clinical Results of 178 Pituitary Adenomas. Journal of Neurology and Neuroscience. 7 (1:71), (2016).
  27. Dehdashti, A. R., Ganna, A., Karabatsou, K., Gentili, F. Pure endoscopic endonasal approach for pituitary adenomas: early surgical results in 200 patients and comparison with previous microsurgical series. Neurosurgery. 62 (5), 1006-1015 (2008).
  28. Starnoni, D., et al. Surgical treatment of acromegaly according to the 2010 remission criteria: systematic review and meta-analysis. Acta Neurochir (Wien). 158 (11), 2109-2121 (2016).
  29. Alahmadi, H., et al. Impact of technique on cushing disease outcome using strict remission criteria. Can J Neurol Sci. 40 (3), 334-341 (2013).
  30. Donegan, D., et al. Surgical Outcomes of Prolactinomas in Recent Era: Results of a Heterogenous Group. Endocr Pract. 23 (1), 37-45 (2017).
  31. Andereggen, L., et al. 10-year follow-up study comparing primary medical vs. surgical therapy in women with prolactinomas. Endocrine. 55 (1), 223-230 (2017).
  32. Onnestam, L., et al. National incidence and prevalence of TSH-secreting pituitary adenomas in Sweden. J Clin Endocrinol Metab. 98 (2), 626-635 (2013).
  33. Malchiodi, E., et al. Thyrotropin-secreting pituitary adenomas: outcome of pituitary surgery and irradiation. J Clin Endocrinol Metab. 99 (6), 2069-2076 (2014).
  34. Yamada, S., et al. Clinicopathological characteristics and therapeutic outcomes in thyrotropin-secreting pituitary adenomas: a single-center study of 90 cases. J Neurosurg. 121 (6), 1462-1473 (2014).
check_url/kr/55896?article_type=t

Play Video

Cite This Article
Messerer, M., Cossu, G., George, M., Daniel, R. T. Endoscopic Endonasal Trans-sphenoidal Approach: Minimally Invasive Surgery for Pituitary Adenomas. J. Vis. Exp. (131), e55896, doi:10.3791/55896 (2018).

View Video