Traditionel neurovidenskab forskning har ofte kontaktet forståelse sansning ved at fokusere på de enkelte sensoriske modaliteter. Men miljøet består af en bred vifte af sensoriske input, der er integreret i et samlet perceptuel opfattelse af verden i en tilsyneladende ubesværet måde. Det faktum, at vi eksisterer i sådan en rig multisensorisk miljø kræver, at vi bedre kan forstå, hvordan hjernen kombinerer information på tværs af de forskellige sansesystemer. Behovet for denne forståelse forstærkes yderligere af, at tilstedeværelsen af flere stykker af sensorisk information resulterer ofte i væsentlige forbedringer i adfærd og opfattelse ^1-3. For eksempel er der en stor forbedring (op til 15 dB i signal-til-støj-forhold) i evnen til at forstå tale i støjende omgivelser, hvis observatøren kan også se talerens læbe bevægelser ^4-7.

En af de vigtigste faktorer,påvirker, hvordan de forskellige sensoriske inputs kombineres og integreres er deres relative tidsmæssige nærhed. Hvis to sensoriske signaler forekomme tæt på hinanden i tid, en tidsmæssig struktur, der antyder fælles oprindelse, de er meget sandsynligt, at blive integreret som det fremgår af ændringer i adfærd og opfattelse ^8-12. Et af de mest kraftfulde eksperimentelle værktøjer til at undersøge virkningen af multisensoriske tidsmæssig struktur på adfærdsmæssige og perceptuelle reaktioner er samtidighed dom (SJ) opgaver ^13-16. I en sådan opgave, er multisensoriske (f.eks, visuelle og auditive) stimuli parret på forskellige stimulus onset asynchronies (SOAS) lige fra objektivt samtidig (dvs.., En tidsmæssig forskydning af 0 ms) til højt asynkron (f.eks 400 ms). Deltagerne bliver bedt om at bedømme stimuli som samtidig eller ikke via en simpel knaptryk. I en sådan opgave, selv når de visuelle og auditive stimuli præsenteres på SOAS på 100 ms eller mere, fag rapporterer, at parretvar samtidig på en stor del af forsøg. Vinduet af tid, hvor to indgange kan forekomme og har en høj sandsynlighed for at blive opfattet som gennemføres samtidigt er kendt som den tidsmæssige binding vindue (TBW) ^17-19.

Den TBW er en meget etologiske konstruktion, idet den repræsenterer de statistiske lovmæssigheder i verden omkring os ^19. Den "vindue" giver fleksibilitet for specifikation af begivenheder af fælles oprindelse; en, der giver mulighed for stimuli, der forekommer ved forskellige afstande med forskellige udbredelsestider (både fysiske og neurale) stadig at være "bundet" til hinanden. Men selv om TBW er en probabilistisk konstruktion, sandsynligvis har Cascading og potentielt skadelige virkninger på opfattelsen ^20,21, ændringer, der udvider (eller kontrakter) størrelsen af dette vindue.

Autisme spektrum forstyrrelse (ASF) er en neurologisk lidelse, som er blevet klassisk diagnosticeret oå grundlag af underskud i social kommunikation og tilstedeværelsen af begrænsede interesser og gentagne adfærd ^22. Derudover og som for nylig kodificeret i DSM-5, børn med ASF ofte udviser ændringer i deres svar på sensoriske stimuli. I stedet for at være begrænset til en enkelt følelse, disse underskud ofte omfatter flere sanser, herunder hørelse, berøring, balance, smag og vision. Sammen med en sådan "multisensoriske" præsentation, personer med ASF ofte udviser underskud i den tidsmæssige rige. Kollektivt, disse observationer tyder på, at multisensoriske tidsmæssige funktion kan fortrinsvis ændres i autisme ^17,23-25. Selvom overensstemmende med visningen af ​​ændret sensorisk funktion i ASF, kan ændringer i multisensoriske tidsmæssig funktion også være en vigtig bidragyder til underskuddene i social kommunikation i ASD, i betragtning af betydningen af ​​en hurtig og præcis binding af multisensoriske stimuli for sociale og kommunikationsfunktioner. Tag så enn eksempel talen udveksling beskrevet ovenfor, hvor vigtige oplysninger er indeholdt i både den auditive og visuelle modaliteter. Faktisk har disse opgaver blevet anvendt til at påvise signifikante forskelle i bredden af multisensory TBW i høje fungerende børn med autisme ^26-28.

På grund af sin betydning for normal perceptuelle funktion, de potentielle konsekvenser for højere ordens processer såsom social kommunikation (og andre kognitive evner), og den kliniske relevans er et batteri af opgaver med henblik på at vurdere multisensoriske tidsmæssig funktion hos børn med ASF beskrevet.