Usikkerhed, dens forgængere og konsekvenser, er en meget undersøgt emne i økonomi, psykologi og markedsføring. Forståeligt, som i det moderne samfund folk er konstant konfronteret med usikkerhed: I deres daglige shopping beslutninger, deres karrierer, og deres familiemedlemmer dynamik. At lære at forhandle og håndtere usikkerhed er således blevet et krav i det moderne liv.

Usikkerheden er generelt defineret som en mangel på viden. Til dato har de fleste forskning i markedsføring og beslutningstagning med fokus på usikkerhed som følge valg alternativer. På grund af ufuldstændige oplysninger, folk føler sig usikre alternativer til rådighed, og anvendeligheden af disse alternativer ^1,2. For at mindske denne usikkerhed, folk ofte forsøge at øge deres viden base og søge yderligere oplysninger ^2-4.

Men ud over at føle usikker på grund af manglende oplysninger, folk er også udsatusikkerhed på grund af uforudsigelige og ukontrollerbare ydre begivenheder, hvoraf effekten er vanskelig at bedømme på ens fremtidige liv ^5,6. En sådan miljømæssig usikkerhed opstår, når man ikke ved, hvordan miljøet kan ændre sig, og derfor kan ikke tildele sandsynligheder til sandsynligheden for fremtidige begivenheder. Eksempler på denne type af usikkerhed er for eksempel økonomiske udsving, trusler om terrorangreb og politiske forandringer. Under sådanne usikkerhed fremmane omstændigheder vil blot at søge efter oplysninger undlader at bekæmpe usikkerhed. Især fordi miljømæssig usikkerhed er stadig mere udbredt i det moderne samfund, og der er meget lidt viden om, hvordan en sådan usikkerhed påvirker beslutningstagning og valg, er det af afgørende betydning at udvikle en ny eksperimentel metode til situationsbestemte aktivere miljømæssig usikkerhed. Denne protokol gearet til disse behov.

Desuden traditionelt fokus har været på cognitive strategier folk bruger, når de står usikkerhed. Forskning har for eksempel vist, at – udover at søge yderligere oplysninger – folk bliver mere tæt-minded om deres holdninger ^7, fremhæve retfærdighed og retfærdige procedurer ^8, og opfatter illusoriske mønstre i tilfældig stimuli når de står usikkerhed ^9. Men folk er ikke altid i stand til kognitivt klare usikkerhed, for eksempel når de mangler tid, eller når de har begrænset kognitiv kapacitet til at gøre det. I hvilket tilfælde de kan benytte en alternativ, erfaringsbaseret rute og søge bløde haptiske fornemmelser til effektivt at håndtere og mindske usikkerheden.

Menneskelig vurdering kan være påvirket af kropslige erfaringer, der overføres af den sensoriske systemer komme i kontakt med den ydre verden (dvs. visuelle, akustiske eller haptisk). Disse følelser kan påvirke vores domme uden en semantisk, kognitiv fortolkning af sanseindtryk ^10. Touching noget blødt kan være sådan en kropslig erfaring folk søger efter, når skulle beskæftige sig med usikkerhed. I barndommen, er en følelse af ubehag ofte afhjælpes gennem fysisk berøring, såsom opbevaring eller klappede af pårørende eller ved at føle bløde krammedyr. Gennem sådanne tidlige erfaringer med touch, bliver blødhed stærkt forbundet med komfort og sikkerhed, og kan derfor være et effektivt redskab til at kæmpe usikkerhed. Men hvilken type blød haptisk fornemmelse vil hjælpe med at håndtere usikkerhed? Enhver type? Og skulle Blødhed blive oplevet eller er det nok, når de bløde egenskaber for et objekt er blot ses på en computerskærm? Denne protokol omhandler disse spørgsmål.

Udover de strategier folk bruger til at håndtere usikkerhed, er det vigtigt at vide, om en bestemt strategi er funktionel. Funktionaliteten af ​​blødhed søger kan for eksempel måles subjektivt ved at etablere ens niveau af usikkerhed før og efter at have holdt såmething blød (usikkerhed over tid). En anden måde at vurdere usikkerheden reduktion mere indirekte er ved hjælp af en tvetydig opgave, såsom Snowy Picture Task (SPT) ^11. Denne opgave består af et sæt af billeder, hvor genstande er indlejret i Visual sne. Deltagerne skal angive hvilket objekt de tror er skjult bag sneen og deres usikkerhed med hensyn til deres svar. Endelig kan der anvendes en personlighedsspørgeskema (usikkerhed Intolerance Scale ¹²⁾ for at måle, om blødhed også kan øge en persons generelle tolerance mod usikkerhed i dagligdagen.